|
Dét, der nærer livet
En skarp klippekant dér
en jomfruelig hvidlig struktur hér
skyggers dramatiske møde med lys
vindens salte bid og
dovne bølgers lyd mod havslebent urfjeld
skaber tusindårige tanker
- er paralleller til levet liv
Sansning og iagttagelse derude
tankerne, der fødes
lejrer sig som sedimentære
forestillinger om selve skabelsens akt
transformerer sig
ind i farvernes fysiske væren
- er dét, der nærer livet
|
Øjeblikkets mening
Et glimt af isende blå
strejf af lysende grøn
flammende glimt af orange
ætser sig ind i hinanden
udvider nuet
Streger former sig selvforglemmelige
som en virkelighed der ikke er
tankens blå søger sin kontrast
uden for bevidsthedens kontrol
genererer penslens energi
Fra lige før til lige om lidt
øjeblikket åbner sig
en eksplosion af mening
skaber sin egen tid
sin egen slående virkelighed
|
|
På rejse i livets rum
Maleriets magt er stor
en indædt kamp fra det enkelte melankolske strøg
over liniernes forførende dans
til fladernes begejstrede sammenstød
Sammenstød på lærredets rene struktur
som undrende griber livets dybblå tyngde
Farvens klang vibrerer og emotionen står klar
som en frossen tone
Penslen fanger eftertænksomt
urformers bundne varme
Selve eksistensen synes som spejlinger
af en oplevet tid
Maleriets magiske univers
lader tanker blive gamle – gamle som urfjeldet
tavst står de - skarpe, som frostvejrs bid
for atter at opløses som diset sommersol
Taler til dig - taler til mig
om en rejse i livets rum
|
... Set gennem et temperament
En kærlig hånd over ryggen
kvindelighedens kurvede lilla kval
En melodisk strofe
en sartgul glæde, der tændes
Et skrevet ord
betydningens sorte på den hvide bund
som en skygge bag dig
Efterårets modne bærs bitre sødme
et glimt af rødt
Decemberdagens himmel
gråblå lystrejf, der kommer og går
Den frostklare duft på jorden
isskossens turkise sprødhed
og livet der sprækker så nemt
Utrætteligt trænger det sig på
dette livets mærkelige land
sniger sig modsætningsfyldt ind
og sprænger sig ud
i penslens blå energi
Sansning, eftertanke, undren
Din sandhed - min sandhed
|
|
Friheden til at skabe
At bevæge sig på det rene lærred
en evighedens dialog med
de indre modsætninger.
Livsglæden i det ene strøg
depressionen i det andet.
Selvforglemmende øjeblikke,
bevidsthedens kontrol
Friheden til at skabe,
muligheden for at forstå
sindets dybe violette sprækker
og naturens magiske kræfter.
Farvernes vandring i sjæl og krop
- uendelighedens vej
Kontrasternes energi,
farvernes fortryllende univers,
struktur og form.
Fra det indre rum,
til det fælles rum
- oplevelsen er tilgængelig
Sansning og iagttagelse,
når udtrykket rør ved dig
og din virkelighed,
når du tager stilling,
da er vi nået et skridt videre
på uendelighedens vej
|
... hvor forbindelser knyttes
Initiativer tages - forbindelser knyttes
vi søger sammen
som i et besjælet univers
Lysledere, paraboler, satellitter
højhastige, teknologiske netværk
- ophæver afstandenes enorme øde
Gennem stormfulde luftlag
i havets stille dyb
over natmørke fjelde
gennem gletscherskabte dale
skabes relationer - historier fortælles
-sammen skaber vi mening
Fortid, nutid, eftertid
som iskolosser på majestætisk sejlads
forbundne i vort møde - voldsomt og smukt
Naturens almægtige ro
selve livets forudsætning
- består som en puls gennem flygtige tider
|
|
Digt til Rotarys julekort, 2000
Vi putter os i decembernattens mørke
tæt ved den nordre pol
Hånd i hånd sluttes vi i kreds
luner os ved lysets arne
Det er godt at være andre nær
ondt at være ensom og alene
Vi samles i fællesskabets ånd
trygt som i moders favn
Fra huse på fjeld brænder lamper
gør natten varm og stor
Himlen og universets engle
tænder stjernen i vore sind
- lukker julen ind
|
Digt til TELE-POSTs julekort 2002
Glødende lys fødes
blandt de natblå decemberfjelde
små spirer som
bringer budskaber om
næstekærlighed, tro og fælles liv
i vinterens hus
|